Om Brorfelde Design

Om Brorfelde Design Lær os at kende

Brorfelde Design gik i luften i januar 2021 efter et livslangt ønske om at bygge en faglig legeplads op med absolut ingen begrænsninger. Fantasi er en af menneskets mest værdifulde gaver, fantasi er ubegrænset og kan kun vokse, hvilket Brorfelde Design gerne vil skabe og udvide synet omkring.

Håndværk- og designløsninger kan findes i mange former, størrelser og følelser. Derfor vil vi gerne inviterer alle ind i vores tankespind omkring den uendelige fantasi og den ubegrænset størrelse af muligheder.

Med kærligheden for moderne teknologi, kvalitet og kreativitet, vil vi gerne tilbyde håndværk i mange forskellige materialer.

Hvem er Lukas Brorfelde

Indehaver af Brorfelde Design

Lukas Brorfelde er en ung mand der startede sin snedker karriere i lærer som maskinsnedker hos Malte Gormsen Møbelsnedkeri. Med stor kærlighed til faget gennemgik han en lærerperiode som ledte til mange gode og lærerige udfordringer, herunder DM i Maskinsnedkeri, som gjorde koblingen mellem leg og faglighed mulig. Det han brænder for er, at udvikle det ukendte. Igennem mere end 6 år har han arbejdet inden for dette fag, og har haft mulighed for at tænke ud af boksen og udvikle kreativiteten.

I dag har han oprettet Brorfelde Design og brænder for at udforme sine egne produkter og være med kunden i processen hele vejen, lige fra idéen til montagen.

Services

Snedkerarbejde

Snedkerarbejdet er med stor præcision og høj detaljeringsgrad, og udføres med tålmodighed.

Skal du have lavet et spisebord, en garderobe eller vil du have en smuk lampe til sengebordet. Brorfelde Design tilbyder lige fra det lille stykke kunstværk der starter samtalen ved middagen, til Walk-in garderoben du selv har været med i processen til at udforme.

Smedearbejde

Danmarks befolkning er i en tid hvor de stilrene linjer og farverne sort/hvid har været foretrukken i en længere periode, hvilket man kan have et behov for at udfordre med lidt støj. Dette kan komme I form af den levende struktur og den varme stemning træ kan give, og den rå og industrielle følelse stålet får frem i inventar og møbler. Med det sagt tilbyder Brorfelde Design også smedearbejde af høj kvalitet i alle metaller.

Så skal understellet til spisebordet være lavet i sortbruneret stål, skal garderoben beklædes med skydedøre i New Yorker look eller skal du have et entrémøbel du ikke skal være bekymret for bliver ødelagt, kan det sagtens lade sig gøre.

3D Tegning

Hos BD er det muligt at få tegnet alle sine projekter op digitalt i 3D, hvilket kan give dig et bedre overblik over det produkt du ønsker.

Denne metode sikrer muligheden i at nå frem til den helt rigtige løsning, mens du kan føle dig tryg igennem hele processen, fordi opgaven er tænkt til ende inden den går i produktion.

CNC Fræser
CNC-teknologi er i galoperende udvikling indenfor håndværksfagene. Det gælder især snedkerbranchen, hvilket er noget Brorfelde Design er yderst specialiseret i.

CNC-maskinen gør det muligt at få skræddersyet ønsker i projekter og udvikle de mest avancerede og tidskrævende projekter, på en overskuelig tid. Det er samtidig fortsat økonomisk, til at komme i nærheden af, uden at gå på kompromis med fantasi og kvalitet.

Værkstedet
”Et mindre værksted med stort potentiale”
For en håndværker er det vigtigt at værktøjet er i orden, derfor er værkstedet i stor udvikling og udvider sig hurtigt. Der er et stort fokus på at holde værkstedet opdateret til nutidens teknologi med respekt for de traditionelle metoder.

Hos Brorfelde Design er det vigtigt at fantasien ikke bliver begrænset, derfor er alle ønsker velkomne. Her ses udfordringer som en del af udviklingen.

Samarbejde
Det er vigtigt at kunne erkende at man ikke kan være ekspert i alt. Derfor har Brorfelde Design en lang liste af gode samarbejdspartnere, som er bedst til det de gør.

På den måde er det muligt at opnå det bedste resultat hver gang, uden at skulle gå på kompromis med kvalitet eller service. Det giver også muligheden for at kunne berøre langt flere materialer og dermed idéer og ikke mindst fantasier.

Alle materialer

Der skal ikke ligge nogen begrænsning i materialevalg, derfor skal du aldrig holde tilbage med ønsker til materiale, uanset om det er i træ eller andet materiale. Hvis vi ikke kan, kan vores samarbejdspartnere.

+(45) 28 72 28 75

[email protected]